For de fleste mennesker kommer størstedelen af saltet i kosten ikke fra salt, vi selv tilsætter maden (ved tilberedning eller ved bordet), men fra fremstillede (højt forarbejdede) fødevarer. Nogle gange er disse overraskende. Brød er f.eks. en vigtig kilde til salt, og det samme er visse morgenmadsprodukter, supper og saucer på dåse eller i pakke og snacks, som f.eks. chips. Nogle fødevarer er særligt salte, f.eks. røgede og lagrede kød- og fiskeprodukter, og du bør så vidt muligt undgå disse. Du kan bedst kontrollere dit saltindtag, hvis du så vidt muligt selv laver din mad af basisingredienser og ikke spiser industrielle færdigretter og forarbejdede kødprodukter, og hvis du undersøger fødevaremærkaterne. Det er altid gavnligt at begrænse forbruget af salt under madlavningen og undgå at tilsætte mere salt ved bordet.

Det kan være vanskeligt at vide, hvilke fødevarer der indeholder særligt meget salt, men fødevaremærkaten viser normalt mængden af salt. Fødevarer, der indeholder mere end 1,5 g salt/100 g (og drikkevarer, der indeholder mere end 0,75 g/100 ml), betragtes generelt som fødevarer med et højt saltindhold. Du bør ikke indtage mere end 5-6 g salt om dagen, hvis du vil reducere risikoen for gastrisk kræft og samtidig for forhøjet blodtryk, slagtilfælde og hjertesygdom. Eksempler på natriumindholdet i en række almindelige fødevarer vises i tabel 1.

Tabel 1: Eksempler på saltindholdet i almindelige fødevarer

* data indhentet fra natriumværdi i ovennævnte tabeller (natriumværdier x 2,5).
- : tilsvarende data foreligger ikke for dette land.

Kilde: Tabel 1 viser saltindholdet beregnet ud fra det natriumindhold, der fremgår for en række fødevarer af de officielle fødevareoversigter i Det Forenede Kongerige (Database McMcance and Widdowson 2009), Italien (Database FCDB for epidemiological studies ISPO 2008), Nederlandene (Database NEVO table 2014) og Frankrig (Database ANSES table 2012), tilpasset fra FoodEXplorer (www.eurofir.org) og CIQUAL 2012 (www.afssa.fr), vist i marts 2015.