Sukkerholdige drikke er drikkevarer, som har et højt kalorieindhold, der kommer fra sukker – naturligt som i frugtjuice eller smoothies, eller tilsat som i sodavand og lignende. Der er ikke en specifik grænse mellem "sukkerholdige" og "sukkerfrie" drikke, men generelt indeholder sodavand og frugtjuice omkring 10 g sukker pr. 100 ml af produktet. En sodavand på 330 ml indeholder typisk 33 g sukker, hvilket svarer til omkring 6 teskefulde eller 130 kalorier.
Det er tilsyneladende vanskeligere for kroppen at registrere kalorier fra drikke end fra fødevarer, og kroppen kompenserer derfor ikke ved at nedsætte appetitten, efter at vi har indtaget kalorier ved at drikke.
I "diet"-drikke er der tilsat kaloriefattige sødemidler, og de har derfor ikke det samme høje kalorieindhold som sukkerholdige drikke, men de fleste har et højt syreindhold, der bidrager til at nedbryde tænderne. Vand er det bedste valg, og usødet te og kaffe er også gode valg (du bør dog ikke drikke mere end fire kopper kaffe om dagen). Nogle forskningsundersøgelser har påvist, at en moderat mængde kaffe (højst fire kopper om dagen) kan være gavnligt for sundheden. Undgå dog for meget koffein.