Røgtobak. I Europa består forarbejdede tobaksprodukter til rygning for det meste af cigaretter, cigarer og cigarillos, fintskåren tobak til håndrullede cigaretter og pibetobak. Rygning giver også anledning til lokal luftforurening, idet der dannes røg i den glødende ende af en cigaret eller fra andre tobaksprodukter, oftest sammen med den røg, rygeren udånder. Når ikkerygere indånder denne røg, betegnes det passiv rygning.

Cigaret
cigarettes
Kilde: Med tilladelse fra hinnamsaisuy/FreeDigitalPhotos.net
En rulle tobak, der er omgivet af papir eller andet ikketobaksholdigt materiale, med eller uden filter, eventuelt tilsat smagsstof, ca. 8 mm i diameter og 70-120 mm lang.
Cigaretter indeholder normalt blandet tobak af forskellige typer. Den type tobak, der benyttes i disse produkter, har indflydelse på sammensætningen af den røg, de afgiver. Én enkelt cigaret indeholder ca. et gram tobak og et milligram nikotin. 
Hjemmerullede cigaretter
roll-your-own-cigarettes
Kilde: Med tilladelse fra graurcodrin/FreeDigitalPhotos.net
Hjemmerullede cigaretter med fintskåret løst tobak omgivet af cigaretpapir indeholder mindre tobak end fabriksfremstillede typer (ca. 0,4-0,75 g). 
Cigar
cigars

Kilde: Med tilladelse fra Grant Cochrane/FreeDigitalPhotos.net
En rulle tobak, der er omgivet af tobaksblade eller andre tobaksholdige stoffer. Der findes forskellige typer: små cigarer, cigarillos, almindelige cigarer og premium cigarer. Nogle af de små cigartyper er forsynet med en filterspids og har samme form som cigaretter.

Pibetobak
pipe
Kilde: © iStockphoto.com
En pibe er beregnet til rygning af tobak. Den består af et kammer (hovedet) til tobakken, der er forbundet med mundstykket (spidsen) via en tynd hul stilk (skaftet). Piber behandles ofte med omhu. Løs tobak til piberygning er blandet, så den opnår forskellige smagsnuancer, der ikke findes i andre tobaksprodukter.

Hookah/vandpibetobak
water-pipeKilde: © iStockphoto.com
En vandpibe bruges almindeligvis til rygning af tobak, der er tilsat smagsstoffer eller gæret med sirup eller andre stoffer. Tobakken opvarmes ved forbrænding af kul, og røgen køles ved passagen gennem vandet, slangen og mundstykket, hvor den inhaleres.

Røgfrie tobaksprodukter opstillet efter anvendelse. Tobaksblade, der ikke afbrændes ved brug, indtages via næse eller mund.

Nasal
nasal

Kilde: © iStockphoto.com
Tobakken er ildbehandlet og derefter gæret og forarbejdet til tør pulverform og betegnes tør snus. Tør snus emballeres og forhandles i små metal- eller glasbeholdere. Snus indåndes i næseborene og er ikke udbredt i Europa (bruges i Det Forenede Kongerige). Tør snus kan også indtages oralt.
Oral Oral indtagelse af røgfri tobak i Europa foregår ved at placere tobakken i mellemrummet mellem læben eller kinden og gummen, hvorefter tobakken tykkes eller suttes på. En "chaw" er en portion tobak med størrelse som en golfbold, der normalt tygges. En skrå er normalt en meget mindre portion, der blot ligger i munden og ikke tygges. Nyere røgfrie tobaksprodukter, der bruges i skandinaviske lande, er f.eks. den svenske snus eller svensk fugtig snus, som består af små papirpakker med tobak (posesnus). I Sverige indtager 21 % af alle mænd røgfri oral tobak. Orale tobaksprodukter indtages dog af under 2 % af den samlede europæiske befolkning. 
Løse blade
loose leaf
Kilde: © iStockphoto.com
Består af løse cigartobaksblade, der er blevet luftbehandlet, strippet, skåret eller granuleret og løst pakket, så de danner små striber af hakket tobak. De fleste mærker er sødet og tilsat lakridssmag, og de sælges typisk i punge. Løsbladet tobak har et højt sukkerindhold (ca. 35 %). En lille klump tobak placeres mellem kinden og underlæben, typisk bag i munden. Enten tygger man på den, eller også ligger den blot i munden. Den dannede spyt spyttes ud eller synkes.

Fugtig snus/snus
moist snuff
Kilde: © iStockphoto.com

Tobakken er enten luft- eller ildbehandlet og derefter forarbejdet til fine partikler ("fine cut") eller baner ("long cut"). Tobaksstilke og frø fjernes ikke. Fugtig snus forhandles enten løst eller emballeret i små, brugsklare pakker eller poser. En lille portion (kaldet et "dip") placeres og holdes mellem læben eller kinden og gummen. Spyttet kan synkes eller (hyppigere) spyttes ud.
Den svenske type fugtig snus består af finthakket tør tobak, der er blandet med aromatiske stoffer, salte (natriumklorid), vand, fugtstoffer og kemiske bufferstoffer (natriumkarbonat). En lille portion (kaldet et "dip") placeres mellem gummen og overlæben. I gennemsnit holder brugerne snusen i munden i 11-14 timer om dagen. I Sverige fås portionerne i to størrelser (normal og "mini-portioner") eller i løs vægt. Europa-Kommissionen har forbudt salget af snus i EU (dog ikke Sverige).
Betelskrå med tobak

Kilde: N. Guha/IARC
Betelskrå er almindeligt brugt blandt minoritetsgrupper bosiddende i Europa, især i Det Forenede Kongerige blandt migrantsamfund fra det centrale, østlige, sydlige og sydøstlige Asien. Betelskrå med tobak, der almindeligvis kaldes "paan" eller "pan", består af fire hovedingredienser: i) betelblad, ii) arecanød, iii) læsket kalk og iv) tobak. Tobakken kan indgå i rå, soltørret eller ristet form. Den er derefter finthakket eller pulveriseret og parfumeret eller kogt, hvorefter den røres til pasta og parfumeres med rosenvand eller parfume. Det færdige produkt (skrå) placeres i munden og tygges.
Maras

Kilde: Med tilladelse fra M. Seydioğullari
Maras er en type røgfri tobak, der er meget udbredt i den sydøstlige del af Tyrkiet, især i byerne Kahramanmaraş og Gaziantep. Først pulveriseres soltørrede tobaksblade og blandes med aske fra træ, især eg, valnød eller vin. Derefter fugtes blandingen med vand. En lille portion af blandingen lægges mellem underlæben og gummerne i 4-5 minutter. Denne procedure gentages mange gange i løbet af en dag. Nogle brugere sover endda med pulveret i munden.