Rygning er et af de alvorligste sundhedsproblemer i de fleste højindkomstlande. Rygning er globalt mere udbredt i dårligt stillede befolkningsgrupper og grupper med lav beskæftigelse, uddannelse eller indkomst samt blandt arbejdsløse og eneforsørgere. Der er andre befolkningsgrupper, der er særligt udsatte, som f.eks. hjemløse, personer med psykiske problemer og fængselsfanger. I visse lande er etniske minoriteter kendetegnet ved et højt tobaksforbrug.

Det er vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at sikre, at tiltagene for bekæmpelse af tobaksforbrug når ud til de sårbare befolkningsgrupper med et højt tobaksforbrug.