Nej. Vandpiberygere inhalerer giftstoffer fra tobaksforbrændingen (ofte tilsat smagsstoffer) og fra det kul, der benyttes til at opvarme tobakken, og de påvirkes af røg i luften. Normalt ryger vandpiberygere ikke så ofte, men de ryger med større intensitet end cigaretrygere. Rygningen varer normalt i længere tid (20-90 minutter), hvilket udsætter rygerne for påvirkning over lang tid. Vandpiberygere har en tendens til at inhalere røgen dybt i lungerne, fordi de skal bruge flere kræfter på at trække luften gennem vandet. Den "kølende" effekt ved at lade tobaksrøgen passere gennem vand kan medføre et højere antal sug og dermed forstærke inhaleringen af de kræftfremkaldende stoffer, der findes i røgen. Røgens passage gennem vand filtrerer ikke giftstofferne fra tobaksrøgen. Vandpiber er også kendt under andre betegnelser, som f.eks. shisha, hookah, narghile og hubble-bubble. Et eksempel vises i figur 4.

Figur 4: Et vandpibeapparat også kaldet shisha, hookah, narghile eller hubble-bubble.

water-pipe

Kilde: © danck - iStockphoto.com.