Hvis din kost omfatter mange føde- og drikkevarer med højt kalorieindhold, er der større risiko for, at du vil tage på. Sådanne fødevarer har generelt et højt indhold af fedt eller sukker (eller begge dele). Særligt farlige er højt forarbejdede og færdigproducerede fødevarer, der ofte er friterede ("fastfood"), som f.eks. burgere, pommes frites og chips, samt slik og chokolade. Hvis du indtager mange sukkerholdige drikke, f.eks. sodavand og breezere, eller fedtholdige og sukkerholdige drikke, som f.eks. smoothies og milkshakes, risikerer du også at tage på. Frugtjuice indeholder ofte lige så mange kalorier fra deres naturlige sukker som sødede fremstillede drikke, og bør derfor ikke indtages i store mængder. Alkoholiske drikke har også et højt kalorieindhold. Et stort forbrug af kød er også blevet forbundet med vægtforøgelse. Jo mindre aktiv du er, desto større er sandsynligheden for, at kalorierige føde- og drikkevarer vil få dig til at tage på. For at opnå og fastholde en sund vægt skal du derfor indtage de rigtige fødevarer (og drikkevarer), og du skal være så fysisk aktiv som muligt.
- Hvad er en sund vægt? Er min vægt sund?
- Hvad betyder "overvægt" og "fedme"?
- Har jeg større risiko for at udvikle kræft, hvis jeg er overvægtig?
- Hvilke kræftformer hænger oftest sammen med fedme eller overvægt?
- Hvad er et sundt taljemål? Hvor ofte bør jeg måle min talje?
- Hvorfor skal jeg undgå at tage på?
- Hvordan undgår jeg at tage på? Hvordan kan jeg tabe mig?
- Kan det betale sig, at jeg taber mig, hvis jeg er overvægtig eller fed?
- Hvilke føde- og drikkevarer medfører størst risiko for at tage på?
- Hvor vigtigt er det at være fysisk aktiv for at holde en sund vægt?
- Hvad nu, hvis jeg allerede har en sund vægt?
- Hvor meget kan jeg nedsætte risikoen for kræft ved at have en sund vægt?