Vi bruger ofte ordene "overvægt" og "fedme" til at beskrive den tilstand, hvor der er ophobet for meget fedt i kroppen. Fedt er en normal del af kroppen, som yder isolation og beskyttelse til indre organer, og som producerer vigtige hormoner. Hos normale raske personer er mellem en fjerdedel og en sjettedel af kropsvægten fedt (kvinders fedtandel er typisk forholdsvis højere end mænds), men jo mere andelen af fedt overstiger dette, jo højere er risikoen for sundhedsproblemer.
Et BMI mellem 25 og 30 kg/m2 betegnes "overvægt", og et BMI over 30 kg/m2 betegnes "fedme". Risikoen for vægtrelaterede sundhedsproblemer stiger både under og over det sunde område, men der er ikke et bestemt punkt, hvor en "lav risiko" bliver til en "høj risiko" - risikoen stiger gradvist, når vægten stiger. Mennesker med for meget kropsfedt har ofte højere niveauer af fedt i blodet (kolesterol og triglycerider) og højere blodtryk, hvilket øger risikoen for hjertesygdom. For meget kropsfedt påvirker kroppens insulinfølsomhed, hvilket øger risikoen for diabetes, og øger samtidig produktionen af visse hormoner, der får celler til at dele sig og vokse, hvilket øger risikoen for visse kræftformer. Da BMI ikke viser, hvor stor en del af vægten der kommer fra fedt, og hvor stor en del af vægten der kommer fra muskler, er BMI i nogle tilfælde ikke en nøjagtig indikator for mængden af kropsfedt. Det gælder f.eks. muskuløse mennesker, som f.eks. idrætsudøvere, eller mennesker med mindre muskelvæv end normalt, f.eks. ældre.
Uanset dit BMI gælder det, at jo større taljeomkreds du har, jo større er sandsynligheden for, at du udvikler et vægtrelateret sundhedsproblem.