Læger, der henviser patienter– især børn, som er mere følsomme over for virkningerne af ioniserende stråling – til diagnostiske undersøgelser, der omfatter stråling (røntgenundersøgelse, CT-scanning eller isotopscanning), og de personer, der foretager disse undersøgelser, er generelt bevidste om kun at bruge stråling med forsigtighed. De kræftrisici, der er forbundet med disse undersøgelser, er oftest meget små, og når undersøgelsen er begrundet, opvejer fordelene enhver sundhedsskadelig virkning. Undersøgelser, der involverer ioniserende stråling, bør imidlertid kun foretages i forbindelse med diagnosticering, når der er mistanke om en sygdom, og må ikke foretages i forbindelse med almindelige rutineundersøgelser.

Disse undersøgelser gennemføres af hensyn til patienten. Hvis patienten ikke ønsker undersøgelsen foretaget, kan det have alvorlige konsekvenser for vedkommendes sundhed, hvis f.eks. en sygdom eller skade ikke opdages, eller hvis diagnosticeringen forsinkes eller er forkert. Hvis sådanne undersøgelse gentages, kan patienten anmode lægen om at kontrollere, at hver undersøgelse er lægeligt begrundet, for at undgå unødige eksponeringer for røntgenstråler eller CT-scanninger. Der findes i nogle tilfælde alternativer, som f.eks. ultralydsundersøgelse eller undersøgelse med lavere eksponering for stråling, men du bør have tillid til lægernes vurdering med hensyn til den type undersøgelse, de skal have for at kunne stille en korrekt diagnose.