Vi bliver alle eksponeret for ioniserende stråling fra naturlige og menneskeskabte kilder. Den individuelle strålingspåvirkning eller dosis måles i millisievert (mSv) pr. år. Den afhænger af, hvor du bor, hvilket arbejde du har, hvad du spiser og drikker, og hvilke medicinske behandlinger du har gennemgået. Det anslås, at en gennemsnitsperson i Europa er udsat for 4 mSv stråling pr. år. Af de livsstilsrelaterede årsager, der er omhandlet ovenfor, udsættes mange mennesker for eksponeringer, der ligger væsentligt over eller under gennemsnittet.

For mange af os kommer langt den største strålingsdosis fra radon i boligen med et gennemsnit på 1-2 mSv pr. år, men dette varierer betydeligt fra bolig til bolig og fra sted til sted. For den enkelte er det svært at gøre noget ved de fleste andre naturlige kilder, som f.eks. kosmisk stråling og de lave niveauer af naturlig radioaktivitet i fødevarer. Generelt når de dog ikke op på alvorlige niveauer (anslås at ligge under 0,5 mSv pr. år).

I Europa er den væsentligste kilde til menneskeskabt stråling medicinsk behandling, herunder især stråling i forbindelse med diagnosticering af sygdomme (anslås at ligge på ca. 1-2 mSv i gennemsnit pr. borger pr. år, dog afhængigt af, om du har gennemgået undersøgelser, og hvor mange). Medicinsk brug af stråling sikrer bedre diagnosticering (der tages f.eks. røntgenbilleder for at lokalisere en sygdom eller en skade med henblik på behandling). Det bruges også til behandling (strålebehandling mod kræft), hvor stråler anvendes til gavn for patienten, og denne strålepåvirkning er normalt accepteret i medfør af de store fordele.

Andre menneskeskabte strålingskilder, som f.eks. det ubetydelige og uundgåelige udslip af radioaktive materialer fra kernekraftværker i normal drift, medfører doser, der er meget små i denne sammenhæng (et godt stykke under 0,01 mSv pr. år, selv for de mennesker, der bor tæt på sådanne anlæg). Visse arbejdstagere, som f.eks. flypersonale, arbejdere på kernekraftværker og minearbejdere, kan være udsat for en højere stråling på ca. 1-10 mSv pr. år, hvis de arbejder med radioaktive materialer eller på steder med højere strålingsniveauer.

To alvorlige uheld på kernekraftværker – i Chernobyl i Ukraine i 1986 og i Fukushima Daiichi i Japan i 2011 – medførte udslip af store mængder radioaktive materiale og bevirkede, at store befolkningsgrupper blev udsat for stråling. Strålingspåvirkningen fra Chernobyl af mennesker uden for den tidligere Sovjetunion udgør dog kun en brøkdel af den akkumulerede dosis for disse mennesker, og strålingen fra Fukushima kunne ikke måles i Europa.