Radonkoncentrationen måles som mængden af radonradioaktivitet i hver m3 luft (udtrykt som becquerel pr. m³, Bq pr. m³). Internationale retningslinjer foreskriver, at radonniveauet skal sænkes, hvis det ligger over 100-300 Bq pr. m^3.

Selv om radon findes i de fleste bygninger, især i stueetagen og i etager umiddelbart over eller under stueetagen, vil radonniveauet ligge inden for et interval i alle bygninger i et område, og det vil normalt være lavt. I nogle bygninger er koncentrationen dog højere, hvilket til dels skyldes de lokale geologiske forhold.

Der findes sandsynligvis kort over dit land (ofte på internettet), hvor du kan se, om der er større eller mindre risiko for høje radonniveauer i huse i dit område. Hvis dit hus ligger i et område med forhøjet radonrisiko, vil det være en god idé at lade huset undersøge for radon.

Figur 2: Radonrisiko vist på kort – billedet viser resultatet af radonmålinger i Europa.

Kilde: Kilde: Gengivet fra Dubois G (2005). An overview of radon surveys in Europe. EUR 21892 EN, EC. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor. © De Europæiske Fællesskaber, 2005.

Radonniveauet i et hus bestemmes ved at måle koncentrationen af radon i luften inde i huset. Radon måles ofte ved hjælp af små plastikdetektorer, der måler den gennemsnitlige radonkoncentration over flere uger. Ved de fleste radonmålinger skal detektorerne sendes tilbage til analyse på et laboratorium.

Figur 3: Radondetektor.

Kilde: Gengivet med tilladelse fra www.ukradon.org/article.php?key=measureradon.