De fleste menneskeskabte anvendelser af stråling er reguleret af lovgivningen. Ifølge loven er det generelt kun tilladt for godkendte brugere at anvende radioaktive materialer. Der er fastsat strenge grænser for eventuelle udslip af radioaktive stoffer i miljøet. Arbejdsgivere er også underlagt strenge krav for, hvordan de skal håndtere og begrænse strålepåvirkningen af deres medarbejdere.

Inden for sundhedsvæsenet bliver stråling normalt kun benyttet, når en læge skønner, at en patient bør gennemgå en bestemt behandling, f.eks. en diagnostisk røntgenoptagelse, en CT-skanning, en isotopskanning eller en strålebehandling. I disse situationer gør lægen sig overvejelser om fordelene for patienten ved at få en diagnose eller en behandling i forhold til den begrænsede ekstra kræftrisiko fra strålepåvirkningen. I de fleste lande er der fastsat retningslinjer til støtte for sådanne kliniske vurderinger.

Det er vanskeligt at kontrollere visse kilder til naturlig stråling. Eksponeringen for kosmisk stråling og gammastråling fra naturlig radioaktivitet i klipper og undergrund er i vid udstrækning bestemt af vores levested. De største kilder til eksponering for naturlig radioaktivitet er radon i boliger og på arbejdspladser, og de kan kontrolleres.