Gruppe af naturligt forekommende fibrøse mineraler, der anvendes eller tidligere er blevet anvendt på grund af deres fysiske og kemiske egenskaber. Asbest bruges til isolering af bygninger og som komponent i en række produkter, f.eks. tagplader, vandrør, brandtæpper og plastfyldstoffer samt koblinger, bremsebelægninger, pakninger og bremseklodser i biler.
De vigtigste former for asbest er chrysotil (hvid asbest) og crocidolit (blå asbest). Andre former er amosit, antofyllit, tremolit og actinolit.

Eksponering for asbest forekommer gennem inhalation af fibre:

• oftest fra forurenet luft i arbejdsmiljøet
• den højeste eksponering sker ved blanding med andre råmaterialer og tørbearbejdning af asbestholdige produkter med slibeværktøj
• eksponering kan også ske under installation og anvendelse af asbestholdige produkter og vedligeholdelse af køretøjer
• eksponering kan også komme fra fibre, der sidder i asbestarbejdernes tøj og tages med hjem.

Anvendelsen af asbest er i dag forbudt i EU. Letsmuldrende chrysotil og/eller andre former for asbestholdige materialer findes dog stadig i mange bygninger og giver fortsat anledning til eksponering under vedligeholdelse, ombygning, fjernelse og nedbrydning. Chrysotil anvendes også i friktionsmaterialer, tekstiler og andre applikationer.