Normalt ja, fordi kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen er farer, som kan undgås, og den mest effektive form for forebyggelse er derfor at indgå, at sådanne stoffer anvendes eller genereres på arbejdspladsen, f.eks. ved at bruge alternative teknologier eller stoffer. Denne form for foranstaltninger kræver ofte, at myndigheder gennemfører tilsyn. Alle EU-medlemsstater har vedtaget lovgivning vedrørende farlige stoffer, som indebærer forpligtelser for arbejdsgivere og arbejdstagere, dvs. det er arbejdstagerens ansvar at overholde sikkerhedsreglerne på arbejdspladsen. Eksponeringen for mange kræftfremkaldende stoffer er derfor blevet reduceret på arbejdspladsen.
Hvorfor så kun "normalt ja"?
Lovgivning alene beskytter ikke. Beskyttelsesforanstaltningerne skal gennemføres, og arbejdstagerne skal overholde anvisningerne i sundhed og sikkerhed. Derfor skal det løbende overvåges, at retningslinjerne for beskyttelse overholdes. Overvågning på arbejdspladsen sikrer, at eksponering for kræftfremkaldende stoffer ved inhalation af luftbårne stoffer, kontakt med huden eller indtagelse minimeres. De primære foranstaltninger (se figur 3), der typisk gennemføres af en arbejdshygiejniker, er:
- at inspicere de processer, hvor stofferne anvendes eller kan genereres
- at sikre, at procedurerne for sikker betjening/drift følges
- at måle den luftbårne koncentration
- at sikre, at de personlige værnemidler er hensigtsmæssige (f.eks. handsker, beskyttelsesbriller, beskyttelsestøj osv.) og anvendes og vedligeholdes korrekt
- at sikre god personlig hygiejne
- om nødvendigt at måle arbejdstagernes eksponering for kemikalier (biologisk overvågning) og iværksætte og vedligeholde hensigtsmæssige registrerings-, underretnings- og revisionsprocesser.
Figur 3: Traditionelt hierarki for eksponeringskontrol.
Kilde: Gengivet med tilladelse fra National Institute of Occupational Safety and Health/Centers for Disease Control and Prevention "Control Banding Safety and Health", webside, www.cdc.gov/niosh/topics/ctrlbanding/default.html.