D-vitamin er vigtigt, men generelt får du dit behov dækket, hvis du blot opholder dig kort tid udenfor hver dag. Hvis du er rask og regelmæssigt er udenfor, er din produktion af D-vitamin tilstrækkelig, så du behøver ikke bekymre dig om for lidt sol.
D-vitamin produceres i huden, når den udsættes for sollys, og er vigtig for at bevare knogler og tænder sunde. D-vitamin har andre gavnlige virkninger på sundheden. Den styrker f.eks. hjerte/kar-sundheden, sænker blodtrykket og nedsætter din risiko for at udvikle en række kræftformer).
D-vitamin produceres meget hurtigt i huden efter eksponering for sollys. Du behøver ikke opsøge ekstra eksponering af hensyn til D-vitaminniveauet. Hvis du f.eks. er udenfor hver dag i omkring 10-15 minutter om foråret og sommeren (uden beskyttelse af ansigt, arme og ben), er det normalt tilstrækkeligt til at producere tilstrækkelig D-vitamin.
Hvis du overholder anbefalingerne om at undgå for megen sol og ikke gå i solarium, er du i vid udstrækning beskyttet mod skader på huden, men du risikerer ikke at få D-vitaminmangel. Om vinteren eller ved høje breddegrader kan du opholde dig længere tid udenfor (men hold øje med UV-indekset, også om vinteren), eller vælg en kost med et højere D-vitaminindhold (f.eks. levertran, fed fisk, æggeblommer og indvolde, såsom lever). Det er unødvendigt at gå i solarium for at øge dit D-vitaminniveau, og det frarådes på det kraftigste på grund af den dermed forbundne risiko for hudkræft.
Hvis du stadig er bekymret over en mulig D-vitaminmangel, skal du rådføre dig med din læge.
Hvis du lider af D-vitaminmangel, skal du rådføre dig med din læge (f.eks. for at få D-vitamintilskud eller anden behandling).