Hvad er risikoen for, at livmoderhalskræft ikke opdages ved screening?
Ikke alle tilfælde af livmoderhalskræft opdages ved screening. Hvis du regelmæssigt deltager i screening, vil du med sandsynlighed ikke udvikle kræft, da næsten alle forandringer i livmoderhalsen, der kan udvikle sig til kræft, i så fald opdages og behandles i tide. Ni ud af ti tilfælde af invasiv livmoderhalskræft kan forebygges med regelmæssig deltagelse i screening.