Screening for livmoderhalskræft er faktisk ikke en kræftundersøgelse. Det er en metode til at forebygge kræft ved at opdage og behandle tidlige afvigelser, som kan føre til kræft i livmoderhalsen, hvis de ikke behandles. Risikoen for invasiv livmoderhalskræft er op til 90 % lavere for kvinder, der regelmæssigt deltager i organiserede programmer baseret på en af de to anbefalede screeningsmetoder. Med andre ord kan ni ud af ti tilfælde af invasiv kræft forebygges med screening. Hvis du deltager i screening, vil din risiko for at dø af livmoderhalskræft være væsentligt lavere, men som andre screeningsmetoder er der ved screening for livmoderhalskræft risiko for at overse visse afvigelser, der alligevel kan føre til kræft.

Der anbefales to forskellige metoder til screening for livmoderhalskræft. Den ældste og mest udbredte metode er cytologisk undersøgelse eller Pap-undersøgelse (Papanicolaou), hvor der udtages en prøve af cellerne fra overfladen af cervix (livmoderhalsen), som sendes til et laboratorium til undersøgelse under mikroskop. En nyere metode, som anvendes i nogle screeningsprogrammer, undersøger for infektion med human papillomavirus (HPV), fordi næsten alle tilfælde af livmoderhalskræft skyldes kronisk infektion med HPV. Det anbefales ikke at bruge begge metoder, medmindre den ene (cytologisk undersøgelse eller HPV-test) er positiv. I dette tilfælde kan den anden metode bruges til at undersøge resultatet inden en gynækologisk undersøgelse.