Du bør deltage i screening for livmoderhalskræft, hver gang du modtager en indkaldelse, og når du har læst de medfølgende informationsmaterialer og omhyggeligt overvejet de potentielle fordele og gener ved screeningen. Screeningsprogrammer i EU varierer med hensyn til de omfattede aldersgrupper og intervallet mellem indkaldelserne, afhængigt af landenes livmoderhalskræftbyrde, lokale ressourcer og den anvendte type screeningsundersøgelse.

De fleste programmer, der anvender cytologiske undersøgelser (Pap), indkalder kvinder, når de fylder 20-30 år (normalt ikke, inden de er fyldt 25 år), og derefter hvert tredje til femte år. Hvis der anvendes HPV-test til screening, indkaldes kvinderne, når de er fyldt 35 år (normalt ikke, inden de er fyldt 30 år), og derefter hvert femte år eller sjældnere. Uanset hvilken metode der anvendes, anbefales kvinderne at deltage i screeningen, indtil de er fyldt 60-65 år, og fortsætter med at deltage efter denne alder, medmindre de seneste resultater er normale. Hvis du har spørgsmål, kan du drøfte dem med din læge eller behandler.