Passive rygeres indånding af røg er årsag til for tidlig død og en række alvorlige sygdomme. Det forårsager lungekræft, koronar hjertesygdom og luftvejssygdomme, og det har en negativ indflydelse på lidelser, som f.eks. astma. Medarbejdere på arbejdspladser, hvor der stadigvæk ryges, som f.eks. i barer og restauranter i visse lande, er meget udsat for passiv rygning. I Det Forenede Kongerige anslås passiv rygning at forårsage 14-15 % af alle lungekræfttilfælde blandt ikkerygere. Denne andel er muligvis højere i lande, hvor ikkerygerne er mere udsatte for passiv rygning end i Det Forenede Kongerige, f.eks. i lande med flere rygere, eller hvor der er en større andel af rygerhjem. Blandt personer, der aldrig har røget, vil de personer, der udsættes for passiv rygning, have dobbelt så stor risiko for lungekræft end personer, der ikke udsættes for passiv rygning.

Rygning giver en lavere fostervækst. Spædbørn af mødre, der røg cigaretter under graviditeten, vejer i gennemsnit ca. 150-250 g mindre end spædbørn af ikkerygere. Der er en sammenhæng mellem lav fødselsvægt og øget forekomst af sundhedsproblemer hos nyfødte. Der er også en sammenhæng mellem mødres rygning og en højere risiko for vuggedød og akutte luftvejs- og øreproblemer hos børn.