Hvis det land, du bor i, har et organiseret screeningsprogram for en kræftform, vil du blive indkaldt til screening for den kræftform, når du når den anbefalede alder. Du bør derfor afvente en indkaldelse, men stadig være opmærksom på, at der til enhver tid kan opstå tegn eller symptomer på kræft, selv om du lige er blevet undersøgt eller ikke er i den anbefalede aldersgruppe for screening. Hvis du bemærker noget usædvanligt ved dit helbred, som måske kan skyldes kræft, skal du straks kontakte din læge og ikke afvente en indkaldelse til screening.
Hvis der ikke findes et organiseret screeningsprogram for de tre anbefalede typer kræftscreening i dit land, kan du kontakte de nationale, regionale eller lokale sundhedsmyndigheder for at finde ud af, hvorfor det forholder sig således.