Ligesom p-piller besidder anti-østrogenerne tamoxifen også både kræftfremkaldende og kræftforebyggende egenskaber. Det er vedvarende dokumenteret, at brugen af tamoxifen øger risikoen for kræft i livmoderen, både når det gives som supplerende behandling til kvinder med brystkræft eller som forebyggende behandling til kvinder, der har høj risiko for at udvikle brystkræft.

Kemoterapeutiske midler, der anvendes til behandling af kræft, indeholder lægemidler, der kan fremprovokere sekundær kræft hos patienter, der er blevet helbredt for deres primære kræft. Andelen af kræftpatienter, der har gavn af de kemoterapeutiske midler, er dog så høj i forhold til andelen af kræftpatienter, der udvikler sekundære kræftformer, at anvendelsen af disse lægemidler tillades.

Immunosuppressive stoffer kan også være kræftfremkaldende. Disse lægemidler anvendes typisk ved kritiske tilstande, f.eks. organtransplantation, hæmatologiske lidelser og immunologiske tilstande, og de gavnlige virkninger af disse lægemidler opvejer generelt deres kræftfremkaldende virkninger. En beslutning om at ordinere og bruge lægemidler, der beviseligt er eller mistænkes for at være kræftfremkaldende, er dog mere problematisk under omstændigheder, der involverer ikke-livstruende lidelser, og bør baseres på en grundig vurdering af risiko og fordele.