Generelt ja. Der er truffet omfattende foranstaltninger på EU-plan for at kontrollere kræftfremkaldende kemiske stoffer i miljøet. Koncentrationen af dioxiner er f.eks. blevet reduceret kraftigt i miljøet, herunder i fødevarer, og derfor også i mennesker. Anvendelsen af alle former for asbest er blevet forbudt i EU's medlemsstater (enhver anvendelse af asbest blev forbudt fra den 1. januar 2005 i medfør af direktiv 1999/77/EF, og udvinding af asbest og fremstilling og forarbejdning af asbestprodukter er forbudt i medfør af direktiv 2003/18/EF).

Ikke alle former for eksponering kontrolleres dog optimalt på tværs af EU's medlemsstater. Luftforureningen i de største europæiske byer er i dag meget lavere end i 1960'erne eller 1970'erne, men endnu strengere beskyttelsesgrænser overvejes løbende. Der udvikles nye teknologier, f.eks. nanopartikler. Anvendelsen af nye teknologier reguleres altid på grundlag af den tilgængelige viden, men deres profil med hensyn til kræftrisiko er endnu ikke undersøgt. Nye samfundsmæssige forhold påvirker også eksponeringer, der tidligere var under bedre kontrol. Endelig påviser ny videnskabelig forskning i nogle tilfælde, at eksponeringer, man tidligere opfattede som sikre, kan forårsage kræft. Der er gennemført mange kontrolforanstaltninger og bestemmelser, men vi skal løbende revidere og tilpasse dokumentation og anbefalinger. Overholdelse af bestemmelser skal desuden løbende overvåges. Eksponering for asbest i forbindelse med fjernelse, nedbrydning, reparation og vedligeholdelse er f.eks. stadig et problem i visse lande.